Om klinikken

Jægerspris Lægecenter blev oprettet i 1976 og bestod dengang af 3 læger. I 1987  blev det udvidet til 4 læger, og den 1. januar 2005 til 5 læger.

Der er tilmeldt ca. 6500 patienter til Lægecentret.

Praksis er en kompagniskabspraksis, som drives i interessentskabsform.
Praksis har til huse i Lægecentret, som ligger i Jægerspris by. Huset ejes af Frederikssund Kommune, som lægerne har indgået lejekontrakt med.
Praksis fungerer som uddannelsessted for yngre læger.

Jægerspris Lægecenter er eneste lægepraksis i den nordlige del af Hornsherred. Området består af Jægerspris by samt flere mindre landsbyer som Gerlev, Dalby, Landerslev, Lyngerup, Kyndby og Kulhuse. Området dækker også landbrugsområder og 3 større sommerhusbebyggelser som Kulhuse, Over Dråby Strand samt Dalby Huse.

Læger i praksis:
Lisbeth Drisdal Hansen ankommet 1982
Torben Brøgger-Jensen ankommet 1998
Fred Hersbøll ankommet 2005
Jakob Brøndum ankommet 2012
Eva Sander Henriksen ankommet 2014

Personale i praksis:
Sygeplejersker: Susanne Bartholin, Anne Friis Møller og Betina Sørensen
Bioanalytikere: Tanja Hansen Kohn og Kirsten Pedersen

Personalet varetager tidsbestilling,  patientmodtagelse, blodprøvetagning samt sygeplejemæssige opgaver som forbindskift, suturfjernelse, vaccination, vortebehandlinger, lungefunktionsundersøgelser, priktest, rygestopinstruktion, diætvejledninger, diabeteskontroller, KOL kontroller m.m.

Praksis er åben mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 8.00 til 16.00. Onsdag fra kl. 8.00 til 18.00.
Uden for åbningstiderne er praksis tilknyttet Hovedstadsregionens Akuttelefon 1813.