Screening for tarmkræft

1. marts 2014 startede man med at screene borgere mellem 50 og 74 år for tarmkræft. Først ved udgangen af 2017 vil alle i denne aldersgruppe være screenet. Herefter vil man som udgangspunkt blive tilbudt screening hvert andet år. Frem til og med 2017 vil man kunne forvente at blive indkaldt efter følgende plan:

Borgere født i april, juni eller september vil blive inviteret i løbet af 2014.

Borgere født i januar, august eller november vil blive inviteret i løbet af 2015.

Borgere født i maj, juli eller oktober vil blive inviteret i løbet af 2016.

Borgere født i februar, marts og december vil blive inviteret i løbet af 2017.


Har du symptomer fra tarmen, er det naturligvis vigtigt, at du bliver undersøgt nu – helt uafhængigt af screeningsprogrammet.